Healingrejse 13 novmber 2016

 Tusind Tak til Guiderne - I er bare dygtige og nærværende - creme de la creme ! 

Så har jeg været på 2. healingrejse, og under rejsen tænkte jeg, at dette her er ubeskriveligt og det kan man ikke skrive noget som helst fornuftigt om.

Alligevel begynder jeg at skrive af en eller anden årsag – der var også nogle sætninger i rejsen jeg skulle skrive på min afsluttende tegning.

Vi mødte glade op i hvidt tøj på adressen om morgenen og fik indrettet os, og så begyndte ceremonien. Vi fik hver et stort glas ayahusca og lugten var forfærdelig – det værste jeg nogensinde har lugtet til og det var en voldsom overvindelse at skulle drikke det og det krævede hele min selvdisciplin ikke at kaste op lige med det sammen – efterfølgende havde jeg ikke engang kvalme eller trang til at kaste op under hele ceremonien, men jeg havde det elendigt og tænkte; aldrig mere gøre jeg det her – det er sidste gang, så derfor vil jeg helbredes for alt, så det hele er ordnet på en gang og jeg ikke behøver at gentage den kur – og så blev jeg helbredt for alt, men det var rædsomt i begyndelsen.

Det er nok kontroltabet og følelsen at kører i universets rutchebane, som er så skræmmende og følelsen af utilstrækkelighed, flovhed, skyld, skam var overvældende.

Jeg talte senere med en guide om emnet og han sagde, at han selv spillede død, så gik det lettere. Jeg har forsøgt noget lignende ved at tænke at jeg bare skulle slappe og nyde turen, men jeg bliver hele tiden afledt og kommer væk fra den gode intention.

Så røg jeg ind i kaleidoskopet igen, men denne gang var der mønster og nogle gamle bygninger, som lignede klostre fra gamle dage i Tibet eller lign. Farverne var orange, gul brun – den skala, ''interessant'' tænkte jeg, men da jeg ville kikke nærmere på klostrene, krakelerede billedet og forsvandt - slut med det.

Ellers skete der nøjagtig de samme ting som sidst – som deja vu – en gentagelse af det samme igen og igen og jeg baksede bare rundt for at finde den røde tråd, men en anden gang skal jeg huske ''bare'' at trække vejret og spille død og ikke forsøge at finde en vej eller hvad det nu er jeg forsøger at kontrollere ;-))

Efterhånden finder jeg ud af at det eneste der er at gøre er bare at være der og lade slaget gå sin gang, mens jeg hele tiden ryger ind i nye tankekonstruktioner og bliver helt opslugt indtil, jeg pludselig vender tilbage til nuet.

Det gjorde ondt i kroppen, når de gamle blokeringer løsnede sig og det eneste jeg skulle gøre var at være der, trække vejret og mærke det – og det startede forfra, om og om igen. Hele min krop blev gennemgået den ene gang efter den anden – hele tiden et lag dybere.

Der var en meget dygtig musiker, som sang og spillede musik og guiderne gik rundt med forskellige instrument og lavede lyde, som var det stor hjælp i processen med at være tilstede, og jeg kom i gang med at synge med på sangene eller bare lave lyde som helbredte min krop og sind – det var meget befriende og hjalp mig gennem mange ting.

 

Jeg oplevede at nuet blev opslugt af sig selv og jeg kom et lag dybere, og oplevede jeg mange utrolig smukke ting, som jeg ikke har beskrevet, fordi det vil være synd og umuligt at sætte ord på <3

Til sidst tegnede vi en tegning, som kan hjælpe med at finde tilbage til rejsen.

Efter frugt og boller, gik vi en lang tur i den meget smukke fuldmåneaften - månen var meget tæt på jorden den aften og derfor meget stor.
og trods af alle mine beklagelser er jeg meget glad, taknemlig og føler at det var en fantastisk  rejse. 

Sætningerne: ''Dybt ind i nuet'', ''gå hele vejen'' ''følge til dørs''

''jeg er helbredt for alt'' – ''jeg er den jeg altid har været''

''pas på blændværk'',

LYT til lyde og til egen tone og lyde, følelser, stemninger.

dagens sidste ord: ''Gå ikke ind i andres ting''

Læs også kommentarer ;-)